Det gamle Posthus

2014-03-07

Billedet er fra mellem 1910 - 20, som tydeligt kan ses på den tysk malede flagstang. Vi er udenfor Gramby Posthus på Kongevej 12, nr. 2 fra venstre er postbud H.P.Wind og nr. 3, med den hvide hat, Postmester M.Kock, på en fin sommerdag, hvor flere af vinduerne står åbne.

Poshuset blev bygget i 1904 og fungerede som sådan til 1936, da en ny bygning nu blev bygget på toppen af Slotsvej, fordi borgerne nede på Gram mente, at det var ikke hensigtsmæssigt, at post-kontoret ikke lå midt imellem Gram og Gramby.

Derefter blev så det store 2 etagers hus til byens kommunekontor, og med lejlighed til kommune-kassereren. Sådan fungerede det i mange år, men så kom sammenlægninger, der krævede mere plads. Først blev der tilføjet en stor tilbygning mod sydvest sidst i tresserne og en endnu større tilbygning ned mod byens centrum i 1970. På 1. salen blev der en smuk byrådsal med udsigt ned over byen.

Men med alle de knopskydninger forsvandt også den gamle statslige bygning fra 1904. I dag 110 år efter står bygning tom, og der er stor sandsynlighed for store ændringer eller måske hele bygningen forsvinder.

Del på Facebook
Kiva Grafisk